37-årig mand fra Stenlille standset i varevogn uden førerret

Profilbillede
dato

En rutinekontrol førte til, at politiet standsede en varevogn kl. 02.50, ført af en 37-årig mand fra Stenlille, der kom kørende af Skovvejen i østgående retning ved krydset Skovvejen/Ringstedvej.

Det viste sig hurtigt, at mandens førerret var administrativt inddraget, hvilket førte til, at patruljen beslaglagde bilen med henblik på konfiskation. Dette var tredje gang inden for tre år, at manden blev taget i at køre uden førerret.

Manden blev sigtet for at køre uden førerret og udtrykte ønske om at få beslaglæggelsen forelagt retten. Spørgsmålet om bilens konfiskation vil blive afgjort af en dommer på et senere tidspunkt.

Kilde: Politiets Døgnrapport