Børnehuset Holbæk Have søger en uddannet pædagog med særlig fokus på leg og børns perspektiver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Holbæk Have er et integreret dagtilbud beliggende i det østlige Holbæk. Vi har Fælleden som baghave, et par egern og fasaner som faste besøgende på legepladsen og boligområderne Grønneparken og Bjergmarken som tætte naboer. Nu har du muligheden for også at blive en del af Børnehuset Holbæk Have. Vi søger en uddannet pædagog til en nyoprettet fast stilling på 37 t/u pr. 1.8.2023 med særlig fokus på leg og børns perspektiver på tværs af børnehuset.

I vores vuggestue og børnehave har vi 62 fantastiske børn, der leder efter den helt rigtige pædagog til at give dem omsorg, inspiration, nærvær og glæde, så de får de bedste betingelser for at udvikles og trives. Børnefællesskaberne i Holbæk Have består af børn med en mangfoldig baggrund. Det kræver, at du som pædagog kan favne bredt og har forståelse og rummelighed for, at børns behov for omsorg, tryghed og udvikling kan udtrykkes (og skal mødes) på mange måder.

I perioden 2023 – 2025 modtager vi midler fra Socialstyrelsen, der muliggør en faglig opnormering. Som vores nye kollega vil du sammen med en nuværende medarbejder indgå i et mini-projekt, der skal understøtte vores arbejde med at øge børns deltagelsesmuligheder i de fællesskaber, de indgår i.

Vi søger en pædagog, der er optaget af – i samspil med ledelse og kollegaer – at have øjnene rettet skarpt mod udviklingsmuligheder, der bygger oven på det eksisterende pædagogiske grundlag, og samtidig relevant udfordrer der hvor vores strukturer og pædagogik ikke tilpas rammer plet i børnehøjde. Udgangspunktet for dette arbejde vil være i to spor: ”Sprogmiljøer og kommunikative strategier i børnehøjde” samt ”Legen i Centrum”, hvor du har særlig interesse i at skabe deltagelsesmuligheder igennem leg, både med og uden deltagelse af voksne.

Sammen skaber vi det gode børneliv

Du er optaget af, at relationer og udvikling går hånd i hånd. Du har et stærkt børneperspektiv, forkærlighed for at lege som en integreret del af din faglige praksis, og har blik for at vores vigtigste funktion er at skabe gode rammer for et udviklende børneliv, og at dette kræver faglighed, ydmyghed og gode kommunikative kompetencer.

I Holbæk Have vil du som ny kollega blive modtaget af en engageret medarbejdergruppe og leder, der fagligt og personligt brænder for deres arbejde, og hvor der er plads og forventning om, at du tager ansvar og medejerskab for, at vi fortsætter med, at Holbæk Have er et fantastisk sted at være barn.

Vi arbejder i Holbæk Have i arbejdsfællesskaber hvor man som medarbejder både er tilknyttet til en stuegruppe, samt i en aldersopdelt gruppe to dage om ugen på tværs af huset.

I den nyoprettede stilling vil du i starten blive bredt tilknyttet til alle arbejdsfællesskaber, med forventning om at funktionen over tid finder en forankring i enten børnehave eller vuggestue alt efter hvilke resultater, der fremkommer af indsatserne, og i fælles løbende dialog.

Vi håber på en ny kollega, der kan sætte kryds ud for:

  • At du har stærk pædagogisk faglighed og et ønske om fortsat udvikling
  • At du arbejder struktureret, kommunikerende og kan skabe en tryg hverdag fyldt med omsorg for børnene
  • At du ser samarbejdet med forældre som en forudsætning for en god opgaveløsning
  • At du besidder en god portion humor og har et godt blik for hvad der er vigtigt set ud fra et børneperspektiv
  • At du kan formulere dig tydeligt, både skriftligt og mundtligt og at du er fortrolig med IT som arbejdsredskab

Du kan forvente at:

  • Blive inviteret ind i et arbejdsfællesskab hvor omsorg, faglighed og ansvarlighed er fælles omdrejningspunkt
  • Skulle tage medansvar og være inddraget i nytænkning af pædagogik, rutiner og arbejdsgange.
  • Have ansvar for dokumentation, læringsmål, evalueringer af læringsmål og progression for en børnegruppe
  • Blive en del af en personalegruppe, der både har humoristisk sans, kan lide faglige diskussioner og har et godt arbejdsmiljø
  • Møde en ledelse, der ønsker at skabe rum for udvikling og medindflydelse og hvor tillid er et nøglebegreb

 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest ved ansættelse. 

Ansøgningsfrist er onsdag d. 14. juni 2023.  Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt mandag d. 19. juni 2023.

Hvis ovenstående giver anledning til yderligere spørgsmål eller ønsker du at komme på besøg, kan du kontakte pædagogisk leder Troels Sebastian Winther på telefon 72 36 88 71

Du søger stillingen ved at trykke på knappen ”Ansøg” nedenfor. Her bedes du også vedhæfte oplysninger om uddannelse/bevis, tidligere beskæftigelse og anbefalinger.


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Kattegatsvej 11, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/bornehuset-holbaek-have-soger-en-uddannet-paedagog-med-saerlig-fokus-pa-leg-og-borns/sh5dx0/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840259

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet