BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Eventyrlunden er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Hvis vi selv skal sige det, er vi en lækker institution med en rigtig god størrelse. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.
Du vil opleve, at vi lægger vægt på, at her er plads til forskelligheder både blandt børn, forældre og ansatte, men vores fælles udgangspunkt er, at vi interesserer os for hinanden.
Vi søger dig, der brænder for at arbejde med børn og kan lide at lege med børn. Du lægger vægt på venlighed i din kommunikation og er parat til at bidrage til at skabe en tryg og udviklende dagligdag for vores børn.
Du har en stor fordel, hvis du er uddannet pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper med erfaring fra 0-3 års området, eller hvis du allerede har erfaring med arbejdet i en vuggestue.
Vigtigst af alt er, at du skal brænde for at skabe tryghed og trivsel for det lille barn, der skal lære at mestre egne færdigheder og kendskab til sig selv og sin omverden.
Du er god til at samarbejde med dine kollegaer i dagligdagen og er parat til at reflektere over dine relationer til børn, forældre og kollegaer. Du holder aftaler og bidrager omsorgsfuldt til børns trivsel og udvikling.
Du er en mødestabil medarbejder, der er parat til at engagere dig i vores hus.
Stillingen er på 35 - 37 timer med start per 1/8, eller snarest derefter.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen og måske aftale et besøg - er du velkommen til at kontakte:
Pædagogisk leder Isabelle Pollet på tlf. 7236 5129 (ferie uge 26+27).
Ugerne 26 + 27: Ring til Gitte på tlf. 7236 7080 eller 7236 8506.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og et kort CV.
Ansøgningsfrist: 13. juli 2023.
Du kan læse mere om Eventyrlunden på vores hjemmeside https://dagtilbudholbaekby.holbaek.dk/boernehuse-og-dagpleje/eventyrlunden/
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Torpet 1, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/eventyrlunden-soger-en-paedagogisk-assistent-medhjaelper-til-vores-vuggestue/vvoabk/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857816