Holbæk bliver indtaget af 1200 ungdomsspillere d. 27-28 januar.

dato

For andet år i træk byder Holbæk Badminton Klub velkommen til over 1200 badmintonspillere, når Landsmesterskaber for ungdom (LMU) bliver afviklet den 27.-28 januar i Holbæk.

LMU er en af de største badmintonturneringer i ungdomsrækkerne, og mesterskabet bliver afholdt hvert år i januar.

I år har 136 klubber fra alle dele af Danmark tilmeldt sig turneringen, der bliver repræsenteret af over 1200 unge badmintonspillere.

Der skal kæmpes om titlen som landsmester i U10, U12, U14, U16 og U18 og den yngste deltager, der indtager de grønne baner, er blot 5 år gammel, hvorimod den ældste er 17 år gammel.

LMU er en turnering med knald på, når HBK skal være med til at afvikle over 3000 kampe fordelt i de 15 forskellige haller rundt om i Holbæk kommune.

Historisk set har LMU altid været DGI Badmintons flagskib, men siden 2018 har Badminton Danmark og DGI lanceret mesterskaberne på en helt ny måde.

Alle aldersgrupper ved LMU får mulighed for halvvejs i sæsonen at prøve kræfter med ligeværdige modstandere på samme alderstrin, som de ved det kommende sæsonskifte alligevel skal bide skeer med hele næste sæson.

Så hvor UDM og DMU altid har været for ulige årgange, vil LMU være mesterskaberne for lige årgange. Her kårer vi landets bedste inden for U10, U12, U14, U16, og U18 der vinder titlen som Landsmester.

Kilde: Badminton Danmark
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.