BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om at arbejde for ret og retfærdighed i en organisation med stor samfundsmæssig betydning?
Så læs bare videre!
Retten i Holbæk søger snarest muligt 1 kontoruddannet medarbejder på fuld tid. Stillingen er indtil videre placeret i retsafdelingen, der behandler civile sager, familiesager og straffesager.
Hvem er vi?
Retten i Holbæk er en velfungerende arbejdsplads med pt. 45 meget engagerede medarbejdere. Vi lægger stor vægt på at yde brugerne en god og venlig service, på effektivitet og kvalitet i arbejdet i en travl hverdag samt på at have et godt kollegialt samarbejde på tværs af rettens afdelinger og faggrupper.
Afvekslende arbejdsopgaver, udvikling og flekstid.
Vi tilbyder:
- Et spændende og afvekslende job med mulighed for at udvikle sig og deltage i rokeringsordning
- Selvstændig sagsbehandling og brugerbetjening
- Et rigtigt godt kollegialt fællesskab, hvor vi kan have det sjovt sammen.
- Flekstidsordning, massage samt kaffe/te – og frugtordning.
- Hjemmearbejde i det omfang arbejdet tillader det
Som kontormedarbejder kan du få til opgave at behandle civile sager og familiesager i samarbejde med den ansvarlige dommer om forberedelse af sagen, herunder ved at lave udkast til rets – og dombøger, korrespondance med parterne, telefonbetjening og sagsstyring. I straffesager kan du få til opgave at beramme, indkalde og forberede straffesager, samt efterbehandle sagerne, når der er afsagt dom. Du kan deltage som protokolfører i retten, og afhængig af din tidligere erfaring vil der også være mulighed for at deltage i behandlingen af grundlovsforhør, fristforlængelser og foranstaltninger under efterforskning. Endeligt er der mulighed for efter grundig oplæring at indgå i retsafdelingens notarteam, hvor du afholder møder med borgerne f.eks. i forbindelse med underskrift af testamente.
Arbejdsopgaverne fastlægges efter en konkret vurdering af dine kompetencer og din tidligere erfaring og interesse.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og kommer på arbejde med engagement, godt humør og lyst til at samarbejde og få noget fra hånden. Du er fleksibel og initiativrig og tager gerne (med)ansvar for egen læring, og så trives du i en travl hverdag med høje krav til kvalitet og effektivitet i arbejdet og selvstændig sagsbehandling.
Vi forudsætter, at du er kontoruddannet, er mødestabil og har gode mundtlige og skriftlige danskkundskaber.
Ved Retten i Holbæk arbejder vi kontinuerligt med kompetenceudvikling, og du skal derfor være indstillet på, at faglig og personlig udvikling er en del af hverdagen.
Erfaring med domstolenes sagsbehandling er en fordel.
Løn - og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat. Aflønning sker afhængig af kvalifikationer og erhvervsbaggrund med indplacering i løngruppe 2, sats 2, (26.509,92 kr. + pension) eller i løngruppe 3, sats 1 (27.938,00 kr. +pension). Der vil være mulighed for at forhandle indplacering og tillæg i mindre omfang.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 32 og evt. 33.
Vi vil med dit samtykke indhente straffeattest.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne eller Retten i Holbæk kan du ringe til afdelingsleder Hanne-Lene Hougaard (uge 27), funktionschef Pernille Corfitsen (uge 28 og 29) eller retspræsident Susanne Skotte Wied (uge 30). Du kan også besøge vores hjemmeside www.domstol.dk/Holbaek.
Send en ansøgning
Online via vores rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.domstol.dk/Holbaek under Job i retten. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”søg stilling”. Udover din ansøgning bedes du vedhæfte dit CV, relevante udtalelser og eksamenspapirer.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Retten i Holbæk, Domhusstræde 1, 4300 Holbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170395&DepartmentId=7040&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862267