Regstrup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Langebjergvænget, RoskildeTeglværksvej, Regstrup
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Hovedgaden, RegstrupIndbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Ravnsbjergvej, Jyderup, VigByvejen, Osted, Lejre
Hvalsøvej, Smidstrup, Hvalsø
Engtoften, Osted, Lejre
Langhusvej, Osted, Lejre
Vinkelvej, Roskilde
Tokkerupvej, Osted, Lejre
Værktøj stjålet fra varebiler – Osted - Lejre
Ejere og brugere af fire varebiler har i løbet af torsdagen og tidligt fredag morgen anmeldt til politiet, at der har været forøvet tyveri fra køretøjerne.Tre varebiler, der natten mellem onsdag og torsdag har været parkeret på Byvejen, Engtoften og Langhusvej, har alle fået opbrudt sidedøren ind til varerummet, hvorfra kostbart værktøj er blevet stjålet. Samme fremgangsmåde havde tyven(e) også anvendt på en varebil på Tokkerupvej natten mellem torsdag og fredag, for også at stjæle værktøj fra dette køretøj.
Politiet har ud fra oplysningerne fra anmelderne ikke så mange spor at arbejde videre med, så personer, der i Osted-området inden for de seneste par nætter har bemærket usædvanlige køretøjer eller personer, må gerne henvende sig til politiet på tlf. 114 med oplysninger til brug for efterforskningen i sagerne.
Gode råd fra politiet om at forhindre tyveri fra varebiler
Midt- og Vestsjællands Politi har nogle gode råd til, hvad du selv kan gøre for at forsøge at forhindre tyveri fra din bil:• Parker – om muligt – varebilen på en sådan måde, at det er besværligt at komme ind i den ad bag- eller sidedøre.
• Deaktiver knappen til central oplåsning af bag- og sidedøre (findes ikke i alle varebiler).
• Fjern særligt værdifuldt værktøj fra bilen
• Mærk værktøj med f.eks. en særlig farve, initialer eller firmanavn mv., så stjålet værktøj vil være sværere at afsætte for tyven og nemmere for politiet at identificere ejeren
• Biler, der parkeres i længere tid eller efter mørkets frembrud, bør parkeres, hvor der er belysning – og gerne i nærheden af beboelse. Undgå at parkere bilen på øde steder.
Færdselsuheld – Kalundborgvej / Højstedvej, Føllenslev – Kalundborg
Kl. 07.53 rykkede politiet ud til et sammenstød mellem en bilist og en knallertkører i krydset Kalundborgvej – Højstedvej.Det viste sig, at ingen af parterne havde behov for at komme på skadestuen, selv om knallertkøreren var væltet som følge af sammenstødet med bilisten.
En 55-årig mand fra Føllenslev var inden uheldet kørt på en lille 30-knallert på cykelstien ad Kalundborgvej mod sydvest, da ud for Højstedvej strejfede en svingende bilist og væltede. Bilisten var en 22-årig kvinde fra Føllenslev, som i en personbil var kørt ad Kalundborgvej mod nordøst og var i færd med at foretage et venstresving mod Højstedvej med lav hastighed.
Det skete kun mindre materiel skade på de involverede køretøjer, og politiet har nu optaget rapport om sammenstødet for at få klarlagt, om der kan være sket en overtrædelse af færdselsloven.
Tøj efterladt på stranden – Kr. Helsinge Strandvej, Kr. Helsinge, Gørlev Sj. – Kalundborg
Kl. 15.05 anmeldte en lokal kvinde, at hun under en gåtur langs stranden havde set et par sandaler og en sweatshirt i børnestørrelse ligge efterladt, uden at der var nogen personer eller køretøjer at se i nærheden.Politiet kørte en tur til det udpegede sted på stranden, hvor politiet tog sandaler og sweatshirten ud fra den konstatering, at der havde ligget en del sand ovenpå. Effekterne havde formentlig ligget på stedet i nogen tid, og derfor var der næppe nogen personer i nød eller savnet. Politiet havde ingen oplysninger om savnede i området og foretog sig ikke yderligere end at medtage effekter til destruktion, så andre ikke blev unødigt bekymrede.
Narkokørsel – Ved Rådhuset, Store-Heddinge – Stevns
Kl. 16.01 anholdt og sigtede politiet en 22-årig mand fra Store-Heddinge for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Narkometertesten indikerede, at føreren var påvirket af cannabis under kørslen, hvorfor han trods en undren herover fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.Senere vil den 22-årige høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen fra den udtagne blodprøve foreligger.
Butikstyveri – Klosterparks Alle, Ringsted
Kl. 16.18 fik politiet en anmeldelse fra en vagt i outletcentret om, at en mand var tilbageholdt som mistænkt for at have stjålet tøj og sko fra en butik i centret.Politiet fik efterfølgende kontakt til en 44-årig mark fra Store-Fuglede, som var i besiddelse af et par sko, et par bukser og en jakke fra en mærkevarebutik i outletcentret. Han blev anholdt i forbindelse med en sigtelse for tyveri af varerne, men blev dog løsladt efter afhøring om de nærmere omstændigheder. Den 44-årige vil derfor høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Færdselsuheld – Ringstedvej, Igelsø, Holbæk
Kl. 21.40 var en 35-årig kvinde fra Nykøbing Sj. forulykket under kørsel i en personbil ad Ringstedvej i nordlig retning. Hun var under kørslen kørt ind i et hegn og et træ i højre side i kørselsretningen, så der opstod skade på både hegnet og bilen.Politiet kunne konstatere, at den 35-årige var sluppet uskadt fra uheldet, hvor ingen andre trafikanter var involveret. Fra hendes bil strømmede væsker og olie ud, så det kommunale beredskab blev tilkaldt for at foretage det fornødne i den anledning.
Årsagen til uheldet blev ikke umiddelbart klarlagt, men ud fra omstændighederne og skadernes omfang registrerede politiet blot uheldet, som ejeren af de påkørte genstande anmeldte.
Færdselsuheld/spirituskørsel med el-løbehjul – Korallens Alle, Himmelev, Roskilde
Kl. 02.32 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til en ulykke, idet en person var kommet til skade ved en trappe.Det viste sig, at en spirituspåvirket, 23-årig kvinde fra Roskilde havde ført et el-løbehjul og herunder var i det regnfulde og våde føre kørt ind i en trappe, så hun forulykkede. Den 23-årige blev bragt til en skadestue til fornøden behandling for en mindre skade i hovedet som følge af uheldet. Derudover fik hun også udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol på grund af sin spirituspåvirkning på uheldstidspunktet.
Politiet har optaget rapport om uheldet, hvor ingen øvrige trafikanter var involveret, og afventer nu analyseerklæringen fra den udtagne blodprøve.
Spirituskørsel – Hestetorvet, Roskilde
Kl. 04.02 anholdt og sigtede politiet en 23-årig mand fra Roskilde for spirituskørsel i en personbil ved Hestetorvet, da alkometertesten gav udslag for påvirkning af alkohol over det tilladte.Den 23-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.