Regnskabsmedarbejder til Gran Recovery and Health

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en erfaren regnskabsmedarbejder, der trives i at arbejde med alle typer af opgaver forbundet med bogholderi?

Så er du måske vores kommende kollega i regnskabsafdelingen, hvor vi tilsammen er 7 engagerede kolleger. Sammen håndterer vi hele koncernens regnskaber, med hver vores individuelle ansvar for et eller flere af koncernens selskaber. 

Hvem vi er

Gran Recovery and Health er en privatpsykiatrisk koncern, der består af fem virksomheder, som hver især og i tæt samarbejde bidrager til en bedre psykiatri for vores beboere og patienter.

Vores arbejde med hvert enkelt menneske er helhedsorienteret og sigter mod recovery og rehabilitering. Vi mener, at det man fokuserer på, får man mere af, og vores fokus er på fællesskab, ansvar og anerkendelse.

Koncernadministrationen, som er en af de fem virksomheder, og der hvor du vil have din dagligdag, er repræsenteret af høj faglighed, spændende og værdiskabende opgaver og alle har stort fokus på at gøre det så godt som muligt for organisationen.

Vi tilbyder

Ud over dygtige og passionerede kolleger i regnskabsafdelingen, tilbyder vi dig også et job i en virksomhed, hvor fællesskabet er vigtigt, og selvom vi har vores selvstændige ansvarsområder, er det vigtigt for os at vi altid kan hjælpe hinanden på tværs. 
Vi har vores daglige gang i Holbæk, når ellers ikke vi er ude hos vores ”kunder” i organisationen. Vi har selvfølgelig også en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde én gang om ugen. Som kolleger sætter vi pris på en løsningsorienteret tilgang, og et godt grin, og vi tager alle ansvar for det gode arbejdsmiljø. Vi tilbyder derudover:

·         Uhøjtideligt arbejdsmiljø hvor tingene går stærkt  

·         En arbejdsplads med stor succes og i rivende udvikling   

·         Et stærkt værdigrundlag med fokus på menneskers ligeværd

·         Løn efter kvalifikationer, flekstid samt pension og sundhedssikring

 

Hvad vi mangler

Vi søger to erfarne regnskabsmedarbejdere til henholdsvis 30 og 37 timer om ugen, der kan arbejde selvstændigt og tage ansvaret for opgaverne i de selskaber du får ansvar for, og fordi vi er en koncern, er du bevidst om at dit arbejde har mange berøringsflader – herunder det interne ”kunde- og leverandørforhold” som har indflydelse i vores arbejde, i hverdagen. 
Da vi søger to faste medarbejdere med opstart 1. august, må du gerne i din ansøgning notere om du ønsker at arbejde 30 eller 37 timer/ugen.

Som regnskabsmedarbejder vil dine ansvarsområder være:

·         Daglig bogføring – både kreditor, debitor og finans

·         Fakturering

·         Anlægskartotek

·         Momsafregning

·         Lønsumsafgift

·         Klargøring til revisor

En del af de selskaber vi understøtter, er underlagt forvaltningsrevision. Kendskab hertil vil derfor være en fordel. Det vil desuden være en fordel hvis du har kørekort, når du skal ud til ”kunderne”.

Derudover håber vi, at du er:

·         Serviceminded, så vi kan hjælpe hinanden ved ferie og spidsbelastninger

·         Initiativrig, så vi sammen kan forbedre vores processer løbende

·         Relevant uddannet og erfaren indenfor regnskab og bogholderi

·         Erfaren bruger af Excel

·         Erfaren med brugen af Business Central og Digiflow

·         Glad for det både selvstændige arbejde og det fælles samarbejde

·         Fleksibel, løsningsorienteret og humoristisk


Er du vores kommende kollega? Så send os straks din ansøgning og CV.  Vi indkalder til samtaler løbende og lukker for ansøgninger når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Regnskabschef, Bodil Valther Larsen på bola@grh.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.



 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gran Recovery and Health, Blindestræde 1, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://gran-rh.career.emply.com/ad/regnskabsmedarbejder-til-gran-recovery-and-health/vk7dtz/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837301

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet