Socialrådgiver til Psykiatrien Vest, Distrikt Nord, Holbæk og Odsherred

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Med særlig tilknytning til distriktet i Holbæk og Odsherred Kommune.

Distrikt Nord dækker distriktspsykiatrierne i Kalundborg, Nykøbing Sjælland og Holbæk. Vi søger en socialrådgiver, der kan indgå i vores tværfaglige teams med særligt fokus på den tværsektorielle koordinering af den socialfaglige indsats.

Stillingen er på 30 timer om ugen, men vi er åbne for at tale om timeantallet, hvis der er et stort ønske for flere timer.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2023.

Stillingen består af 3-4 arbejdsdage om ugen i Distriktspsykiatrien Holbæk og 1 arbejdsdag om ugen i Distriktspsykiatrien Nykøbing Sjælland, hvorfor du får god mulighed for at arbejde tæt med alle kollegaer i teamet.

Distrikt Nord er aktuelt ved at implementere F-ACT modellen. F-ACT modellen går ud på at kunne tilbyde en mere fleksibel behandling, hvor vi i højere grad får mulighed for at møde patienten i hans/hendes nærmiljø, vi får i højere grad mulighed for at kunne intensivere behandlingen, hvis patienten bliver ustabil og i ustabile faser vil hele teamet løfte opgaven med at stabilisere patienten. Teamet skal max rumme 240 patienter og vi arbejder med shared caseload, hvorfor flere faggrupper vil varetage rollen som kontaktperson samt bistå med hjælp, hvis patienten bliver F-ACT intensiv.

Vores F-ACT team dækker over det geografiske område Holbæk og Odsherred kommune. Du vil have samtaler i patientens eget hjem, i patientens lokalområde, virtuelle samtaler samt ambulante samtaler. Samarbejde med kommuner, rusmiddelcentre og socialpsykiatrien vægtes højt og vi har stor respekt for hinanden samt stor nysgerrighed på, hvordan vi kan styrke vores samarbejde omkring fælles borgere endnu mere. Du vil være en del af et team bestående af flere faggrupper; der er tilknyttet overlæge, specialpsykolog, sygeplejersker, pædagog, socialrådgiver, peer medarbejder og sekretærer.

Implementeringen af F-ACT modellen i vores distriktspsykiatri er startet den 1. marts 2021, hvorfor vi er nået langt med implementeringen, men vi arbejder fortsat på at implementere de sidste elementer af modellen her i 2023, hvorfor vi er en enhed med fokus på udvikling, nysgerrighed og fokus på at finde gode kreative løsninger for at fremme vores patienters recocery proces.

Vi arbejder aktivt med onboarding og det vi hører fra de seneste ansatte er, at det er en varm og god modtagelse man får, trods det er tydeligt at mærke, at det er en implementeringsproces og at alle øver sig på nye arbejdsgange. Der er god plads til spørgsmål og sparring med nærmeste kollegaer. Det er dejligt at blive modtaget med et introduktionsprogram, mentorordning og de planlagte samtaler med nærmeste leder.

Arbejdsopgaver
Rådgivning og vejledning om økonomi, sygemelding, flexjob, generelle forhold på arbejdsmarkedet, muligheder for socialpsykiatrisk støtte.

  • Social udredning
  • Deltagelse i netværks møder og koordinerende indsatsplan (KIP møder)
  • Udbygge og styrke det nære samarbejde mellem region og kommune
  • Varetagelse af kontaktpersons rolle, når relevant

Kvalifikationer
Vi søger en socialrådgiver, gerne med erfaring fra lignende stilling eller med erfaring som kommunal sagsbehandler.

  • Selvstændig og god til at planlægge egne opgaver samt bringe dem til ende
  • Interesse i og flair for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Indsigt i egne evner og i begrænsninger
  • Lyst til at arbejde recovery orienteret

Vi tilbyder

  • En dynamisk og engageret personalegruppe
  • Supervision, trivsel og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt
  • Gode muligheder for faglig udvikling, kollegial sparring og tværfaglige konferencer
  • Høj grad af selvstændighed og mulighed for at være med til at tilrettelægge din hverdag
  • Plads til forskelligheder og ”højt til loftet”
  • En recovery orienteret tilgang

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor vi søger at passe godt på patienterne og på hinanden. I den sammenhæng er det vigtigt, at personalegruppen besidder empati og social forståelse, evner at bevare roen i pressede situationer, prioriterer dialog, hvor smil og humor ofte kan være en god løftestang.

Distrikt Nord modtager borgere over 18 år fra Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommune til ambulant psykiatrisk behandling. Vi har aktuelt ca. 1.000 patienter. Personalegruppen er sammensat af sygeplejersker, specialsygeplejersker, overlæger, speciallæger, psykologer, specialpsykologer, socialrådgivere, pædagoger, peer-medarbejdere og lægesekretærer.

Yderligere informationer

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller ringe og høre nærmere om stillingen hos oversygeplejerske Katrine Agnete Runge, ledende specialpsykolog eller ledende overlæge Dorte Remmer. Der kan indhentes stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen.

Har vi fanget din interesse og lyst til at søge, så send os gerne din ansøgning.

Samtaler afholdes den 8. august 2023 i Distriktspsykiatrien Holbæk

Ansøgningsfrist den 2. august 2023

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter (§22) straffeattest ved alle ny ansættelser.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36412&linkref=20376&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875244

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet