BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Primodan søger en dedikeret og dygtig salgsmedarbejder, der besidder god maskinteknisk viden, forretningsforståelse og har en passion for at levere fremragende service til kunder verden over. Hvis du nyder at interagere med mennesker både internt og eksternt, værdsætter god kundeservice og har en struktureret tilgang til dine opgaver, så er dette job måske noget for dig.
Primodan er en global producent af maskiner til fødevareindustrien. Vi er ca. 80 ansatte og er primært specialiseret i fyldemaskiner og produktionsanlæg til hvid og gul ost, hvor vi er førende på markedet. Med vores egen produktion i Vipperød, betjener vi kunder over hele verden. Du kan finde mere information på vores hjemmeside: www.primodan.dk
Som en del af vores team på cirka 10 medarbejdere, der er fordelt på forskellige lokationer og forretningsområder, vil du rapportere til den ansvarlige for Aftersales. Vi ser frem til at byde en ny kollega velkommen.
Dine ansvarsområder vil inkludere følgende:
- Identifikation af reservedele baseret på kundehenvendelser og servicerapporter.
- Udarbejdelse af tilbud.
- Håndtering af ordreforløb.
- Indhentning af tilbud på reservedele fra underleverandører.
- Indkøb af reservedele.
- Indsamling af relevante oplysninger til brug for fakturering og forsendelse.
- Generelle opgaver i afdelingen.
Dine kvalifikationer:
Du er en god kommunikator både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk og har erfaring med at arbejde på tværs af organisatoriske niveauer. Vi forventer, at du har en teknisk baggrund kombineret med god forretningsforståelse. Det er vigtigt, at du har erfaring med maskinteknik og er i stand til at læse og forstå 3D Inventor/AutoCAD-tegninger samt identificere komponenter. Hvis du har erfaring med salg eller har arbejdet i en aftersales-afdeling, vil det være en stor fordel.
Personlige egenskaber:
- Du er yderst struktureret med et stærkt overblik.
- Du kommunikerer åbent og direkte med kunder, samarbejdspartnere og kolleger.
- Du er serviceminded og sætter en ære i at hjælpe vores kunder og kolleger.
- Du er hjælpsom og villig til at bidrage og hjælpe, når det er nødvendigt.
- Du har en positiv indstilling og et godt humør.
Derudover er det vigtigt, at du har erfaring med at arbejde i et ERP-system, hvor styklister, priser og komponenter oprettes og danner grundlag for tilbud og ordrer.
Som medarbejder hos Primodan kan du forvente:
- En spændende hverdag med mange udfordringer, da vi konstant udvikler os bl.a. for at tilpasse os de forskellige markeder, vi opererer i.
- En uformel organisationsstruktur, hvor dine input bliver hørt.
- En dynamisk arbejdsdag med mange forskellige opgaver.
- At blive en del af en kompetent og engageret organisation, hvor der er plads til personlig og faglig udvikling.
Primodan Tilbyder:
- Løn der matcher dine kvalifikationer.
- Pensionsordning.
- Sundhedsforsikring.
- Flex tid.
- Mobil telefon og bærbar computer.
Primodan er kendt som en arbejdsplads, hvor medarbejdere ønsker at blive i lang tid, især på grund af et utroligt godt kollegialt miljø. Vi har travlt, men alle bidrager og hjælper hinanden.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ansøgning:
Hvis du finder jobbet interessant, bedes du sende dit CV samt ansøgning via knappen "Ansøg dette job" så hurtigt som muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bo Ipsen på 59431479.
Vi afholder løbende samtaler til stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7eab38f2)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Primodan A/S, Skimmedevej, 4390 Vipperød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=7eab38f2&action=sendApplication&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855554