Start skoleåret på Nr. Jernløse Skole – en stor landskole i bevægelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Synes du også at samarbejde om undervisningen, fælles planlægning og udvikling af praksis er værdifuldt? At elevernes læring og trivsel er et fælles kollektivt ansvar? Vil du være en del af et godt og nysgerrigt medarbejderkollegie? 

Sæt kurs mod Nr. Jernløse Skole! Vi søger to dygtige lærerprofiler til HUS1 0. – 6. klasse og til HUS2 7. – 9. klasse.


At lave den bedste skole
Her på Nr. Jernløse Skole er det helt afgørende, at du har den ambition med dig at ville lave den bedste skole. At du har lyst til at gøre en forskel sammen med teamet, afdelingen, skolen. At du er holdspiller og vil det frugtbare samarbejde, der smitter af på dine omgivelser og som sikrer et solidt fundament for elevernes læring og trivsel, og for dig og dine kollegaer – en spændende og moderne arbejdsplads i bevægelse.

Vi er sammen om opgaven, og vi er gode sammen.


Kom med i skole 
På Nr. Jernløse Skole har vi flere muligheder i spil – både i HUS1 0. - 6. klasse og HUS2 7. – 9. klasse. Sammen skaber vi en attraktiv stilling indenfor den fagprofil du brænder for, og som matcher de behov vi som skole har.

Vi ønsker følgende fagmuligheder i spil:

  • HUS1 0. – 6. klasse: Dansk, kreative fag, engelsk, valghold i madkundskab
  • HUS2 7. – 9. klasse: Naturfaglig – fysik, kemi, biologi og matematik

Vi søger to nye kollegaer, der også:

  • Kan se værdien i det tætte samarbejde omkring undervisning og elevernes læring og trivsel
  • Er bygget af naturlig autoritet, faglig kreativitet og nysgerrighed
  • Er rummelig, omsorgsfuld og med jordforbindelsen i orden


Kom med – vi er allerede godt i gang!
Vi ønsker at udvikle vores samarbejdskultur og skabe endnu bedre sammenhæng i vores elevers læring og trivsel på tværs og på langs af skolen. Derfor har vi i vores TRIO, i lederteamet og blandt medarbejderne gennem det sidste år, haft et konstant fokus på at udvikle læringsfællesskaber blandt de fagprofessionelle – ja, blandt alle der arbejder på skolen.

Vi er i gang med at udvikle praksis til gavn for alle vores elever, og her er vi i lederteamet meget på banen omkring den praksisnære, pædagogiske ledelse. Vi søger den åbne og interessebaserede dialog omkring praksis.

Vi har uddannede matematik – og danskvejledere, der er med til at styrke fagligheden blandt vores elever og vores fagprofessionelle. Vi er på skolen optaget af det spændende arbejde med at udvikle gode mellemformer, og så skaber vi nye traditioner i vores to afdelinger HUS 1 (0. – 6. klasse) og HUS 2 (7. – 9. klasse). 

På Nr. Jernløse Skole har vi ca. 500 elever i to spor fra 0. – 6. klasse og tre spor fra 7. – 9. klasse. SFO1 og SFO2 er en vigtig del af skolens virke, og vi har skolepædagoger med fra 0. – 3. klasse. Pædagogerne løfter mangeartede opgaver omkring trivslen og undervisningen – således har vi også prioriteret socialpædagoger til at varetage trivslen for vores ældre elever.

Vi er en stor landskole med rigtig gode faciliteter ude som inde, og er helt up-to-date på vores fysiske rammer – på den digitale side har vi chromebooks til alle elever fra 0. – 9. klasse. Vi har et godt samarbejde med vores lokale foreninger, og vi arbejder tæt sammen med Knabstrup og Undløse skole, som er en del af vores folkeskolefællesskab.


En medarbejder fortæller
Mød vores lærer Mikkel, der bl.a. sætter fokus på nysgerrighed og fællesskab, som en vigtig anke ind i skolelivet:

 

 

Kom på kaffebesøg – vi indkalder løbende til samtaler
Vi byder på en god kop kaffe og et besøg på skolen samt gode svar på de spørgsmål du måtte have. Her kan du opleve stemningen og miljøet på skolen og få en god fornemmelse af din mulige nye arbejdsplads.

Kontakt skoleleder, Mads Granlien på tlf. 72 36 11 93 og aftal en tid.

Er du nysgerrig på at lære skolen bedre at kende, kan du hoppe ind på skolens facebookside eller hjemmeside.


Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøgningsfrist
11. august 2023.

Samtaler
Vi indkalder løbende til samtaler.

Opstart
Opstart efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes ved ansættelse referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder Der indhentes børneattest ved ansættelse.


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Gl. Skovvej 150 B, 4420 Regstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/start-skolearet-pa-nr-jernlose-skole-en-stor-landskole-i-bevaegelse/0dw0je/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859341

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet