Vær opmærksom på digital svindel

dato

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med Finans Danmark, Politiet, KL og Danske Regioner lanceret en kampagne, der skal hjælpe borgere med at beskytte deres personlige oplysninger og undgå identitetstyveri.

Kampagnen kommer som en reaktion på en stigende tendens til, at digitale svindlere udgiver sig for at være fra banken eller en myndighed for at lokke personlige oplysninger ud af borgere.

Svindlerne kan virke troværdige og være svære at gennemskue, hvorfor kampagnens budskab er en vigtig huskeregel for borgerne.

Det understreges, at banker og offentlige myndigheder ikke vil kontakte borgere uopfordret over mail, SMS eller opkald for at bede om personlige oplysninger eller pengeoverførsler. I stedet vil de henvise til selvbetjeningsløsninger via Digital Post eller netbank.

For yderligere hjælp og råd henvises til kampagnens hjemmeside.


https://holbaek.dk/nyheder-og-presse/nyheder/borgerservice/2023/vaer-opmaerksom-paa-digital-svindel/
Kilde: Holbæk Kommune