Vi søger børnehaveklasseleder til Nr. Jernløse Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”I børnehaveklasseteamet glæder vi os til at tage imod en ny kollega, der sammen med os vil være med til at lægge grundstenene for vores nye skolestarters skoleliv.  Vi bestræber os på hver dag at byde eleverne velkommen i et læringsmiljø, hvor vi med nysgerrighed, legende tilgang og samarbejde, udvikler elevernes faglige og sociale udvikling”

Belinda er børnehaveklasseleder i vores ene børnehavehaveklasse på Nr. Jernløse Skole, og ordene kommer fra hende. Sammen med Belinda og resten af børnehaveklasseteamet, søger vi nu dig, der vil være børnehaveklasseleder i vores anden børnehaveklasse.

Er du klar på en værdifuld hverdag, hvor du er med til at sikre den allerbedste start på skolelivet for vores mindste elever?


Kom og lav skole med os
Efter sommerferien hejser vi flaget og slår klassedørene op til modtagelsen af ca. 35 nye skolebørn til vores to børnehaveklasser.

Du bliver en del af et varmt, humørfyldt og velfungerende klasseteam sammen med den øvrige børnehaveklasseleder, pædagoger og samskabende pædagoger. Vores samskabende pædagoger kender allerede børnene og forældrene fra børnehaven, og følger med ind i klassen frem til efterårsferien. Vores mål er at skabe en tryg og sammenhængende overgang mellem børnehus og skole, der gavner børnenes skolegang, udvikling og trivsel.

Du er en glad og nysgerrig børnehaveklasseleder, der er vild med at arbejde i teams. Vi er nemlig optagede af de frugtbare, tværgående samarbejder, og er gode til at bruge hinanden, så vores elever oplever den bedste mulighed for at gro i faglighed og fællesskab.


Sammen laver vi bedre skole
På Nr. Jernløse Skole er det helt afgørende, at du bærer en naturlig lyst til at ville lave den bedste skole. At du har en ambition om at gøre en forskel sammen med teamet, afdelingen, skolen – vil være med til at sætte en fælles retning med dine kollegaer og skabe en arbejdsplads baseret på en god, sund kultur med arbejdsglæde som omdrejningspunkt. 

Ledelsestrioen på Nr. Jernløse Skole er relativt nyetableret, og det giver nye, spændende perspektiver. I fællesskab skal vi sætte retning for skolen, arbejde med vores samarbejdskultur i personalerummet, og skabe en endnu bedre sammenhæng i vores elevers læring og trivsel på tværs og på langs af skolen. – Der er opbakning til gode initiativer, samt et refleksivt rum til kreative tanker. Vi søger den åbne og interessebaserede dialog om vores daglige praksis, og smitter hinanden med energi og virkelyst.

På skolen har vi uddannede matematik – og danskvejledere, der er med til at styrke fagligheden blandt vores elever og vores fagprofessionelle. Efteruddannelse er et værdifuldt værn, og vi ønsker medarbejdere der udvikler sig løbende gennem sit virke som lærer.

Vi er på skolen optaget af det spændende arbejde med at udvikle gode mellemformer, og så skaber vi nye traditioner i vores to afdelinger HUS 1 (0. – 6. klasse) og HUS 2 (7. – 9. klasse). 

Vi laver skole for ca. 500 elever i to spor fra 0. – 6. klasse og tre spor fra 7. – 9. klasse. SFO1 og SFO2 er en vigtig del af skolens virke, og vi har skolepædagoger med fra 0. – 3. klasse. Pædagogerne løfter mangeartede opgaver omkring trivslen og undervisningen – således har vi også prioriteret socialpædagoger til at varetage trivslen for vores ældre elever.

Vi er en stor landskole med rigtig gode faciliteter ude som inde, og er helt up-to-date på vores fysiske rammer. Højt til himlen, masser af lys og luft – her er grobund for et godt skoleliv.


Tre korte fra pædagogisk leder, Anja Seibæk

  • Her har vi altid nogen at sparre med
  • Her går børnenes trivsel og faglige udvikling hånd i hånd
  • Her er hjælpsomme kollegaer, som interesserer sig for hinanden


Kom og besøg os – kaffen er også god! 
Kom og bliv vist rundt på den skole og arbejdsplads du kan blive en del af. Kontakt pædagogisk leder, Anja Seibæk på tlf. 72 36 39 02 og aftal nærmere.

Du kan lære os bedre at kende, ved at besøge skolens facebookside – her finder du mange fine hverdagsfortællinger.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Ansøgningsfrist 
24. april 2024.
 
Samtaler 
2. maj 2024.

Opstart 
1. juni eller snarest muligt.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Gl. Skovvej 150 B, 4420 Regstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019549

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet